De Allieredes intervention i Den Russiske Borgerkrig

De Allieredes intervention i Den Russiske Borgerkrig
Allierede skibe på vej mod den russiske flådebase i Sevastopol
Dato 12. januar 1918[1] — 20. maj 1925[2] (7 år, 4 måneder, 1 uge og 1 dag) Sted Det tidligere Russiske Kejserrige
Parter
De Allierede: Hvide Bevægelse Tjekkoslovakiske Legion Storbritannien  Canada[a]  Australia[b] Britisk Indien Sydafrikanske Union[3]  USA[c] Frankrig Japan Grækenland  Estland Serbien Italien	Bolsjevikkerne: Russiske SFSR Fjernøstlige Republik Lettiske SSR Ukrainske SSR Estiske bolsjevikker
Ledere
Alexander Kolchak Mikhail Diterikhs Grigory Semyonov Nikolai Yudenich Evgeny Miller Anton Denikin Pyotr Wrangel Radola Gajda Stanislav Čeček Sergei Wojciechowski Jan Syrový Kikuzo Otani Yui Mitsue William S. Graves George E. Stewart Robert L. Eichelberger Edmund Ironside Frederick Poole Lionel Dunsterville William Thomson Wilfrid Malleson Walter Cowan Henri Bertholot Philippe d'Anselme Konstantinos Nider Ernest Broșteanu	Vladimir Lenin Lev Trotskij Jukums Vācietis Sergej Kamenev Pavel Dybenko Nikolai Krylenko Vladimir Antonov-Ovseyenko Mikhail Tukhatjevskij Mikhail Frunze Vasilij Blyukher Aleksandr Samoylo Josef Stalin Kliment Voroshilov Fedor Raskolnikov Dmitrij Zhloba Semyon Budyonnij Hayk Bzhishkyan Mikhail Muravyov Dmitry Nadyozhny Dmitrij Parskij Aleksandr Krasnoshchyokov
Styrke
50.000-70.000 15.600 30.000[4] 11.000 11.300 70.000 59.150[5][6][7][8] +4.700 2.500 2.000 150	Ubekendt
Tab
4.112 døde[9] +938 døde[10][11][12][13] 424 døde[14] 179 døde[15]	Ubekendt
^ 1918–1919 ^ 1918–1919 ^ 1918–1920

De Allieredes intervention i Den Russiske Borgerkrig bestod af en række militære ekspeditioner, der begyndte i 1918. De Allieredes første mål var at hjælpe den tjekkoslovakiske legion med at sikre forsyninger af ammunition og våben til russiske havne. Til tider mellem 1918 og 1920 kontrollerede den tjekkoslovakiske legion hele den transsibiriske jernbane og flere større byer i Sibirien. I 1919 var De Allieredes mål at hjælpe Den Hvide Hær i den russiske borgerkrig. Da Den Hvide Hær kollapsede, blev De Allieredes styrker trukket tilbage i 1920 (eller 1922 i Japans tilfælde). Den sovjetiske regering anvendte indtil dens sammenbrud i 1991 episoden til fremføre anti-vestlige propaganda.

Målet med disse mindre interventioner var dels at forhindre Tyskland i at udnytte russiske ressourcer, besejre Centralmagterne og at støtte de af De Allieredes styrker, der var fanget i Rusland efter bolsjevikkernes revolution.^[16] De Allieredes tropper ankom også i Arkhangelsk og i Vladivostok som en del af interventionerne i henholdsvis Nordrusland og Sibirien.

De Allieredes indsats blev dels hæmmet af forskellige målsætninger samt krigstræthed fra Den Første Verdenskrig. Disse faktorer sammenholdt med evakueringen af den tjekkoslovakiske legion i september 1920 tvang De Allierede til at afslutte interventionerne i Nordrusland og Sibirien i 1920, skønt den japanske intervention i Sibirien fortsatte indtil 1922. Kejserriget Japan fortsatte sin besættelse af den nordlige halvdel af Sakhalin indtil 1925.^[17]

1. ^ "The March of the Japanese Army at Vladivostok City". 1919.
2. ^ "Japan and Union of Soviet Socialist Republics - Convention embodying basic rules of the Relations between Japan and the Union of Soviet Socialist Republics, together with Protocols a and B, Declaration, Exchange of Notes, Annexed Note and Protocol of Signature. Peking, January 20, 1925 [1925] LNTSer 69; 34 LNTS 31".
3. ^ Scientia Militaria: South African Journal of Military Studies, Vol 15, Nr 4, 1985, pp. 46-48. Accessed January 24, 2016.
4. ^ Wright 2017, s. 302.
5. ^ Kinvig 2006, s. 297, 304.
6. ^ Sargent 2004, s. 33.
7. ^ Winegard 2016, s. 229.
8. ^ Wright 2017, s. 305–306, 394, 526–528, 530–535.
9. ^ Bradley, Czechoslovak Legion, 156.
10. ^ Kinvig 2006, s. 289, 315.
11. ^ Wright 2017, s. 490–492, 498–500, 504.
12. ^ Winegard 2016, s. 208.
13. ^ See also Malleson Mission - Casualties
14. ^ Robert L. Willett, "Russian Sideshow" (Washington, D.C., Brassey's Inc., 2003), p. 267
15. ^ https://dis.army.gr/sites/dis.army.gr/files/unmanaged/pdf/Articles_June14/Greek_French/EKSTR_MESHM_ROSIA_1919.pdf
16. ^ Mawdsley 2007, s. 54–55.
17. ^ Beyer, Rick (2003). The Greatest Stories Never Told. A&E Television Networks / The History Channel. s. 152-53. ISBN 0-06-001401-6.